Nyttig viden

Den danske jagt MEJSEN af Ribe

Mejsen, værd at vide

Formålet med dette kompendium er at give alle, der sejler med Mejsen, en mulighed for at sætte sig ind i dels riggens opbygning, sømandstermer, men også hvorledes vedligeholdelsen af skibet det skal foregå. Kompendiet kan bruges som et opslagsværk, når man støder på ting, man kunne blive i tvivl om.

 

God læselyst.....

 

Ofte anvendt sejlskibsudtryk

 

Rundholt: Er en fælles betegnelse for masten og bovsprydet.

 

Stag: En wire som støtter masten i dens langskibsretning.

 

Luv/luvart:Til luv betyder i vindsiden. Luv side af skibet er altså den side, hvorfra vinden den kommer ind, og her tænkes som regel på den situation, hvor skibet fører sejl.

 

Læ:Læ side er modsatte side af luv.

 

Luffe: At ændre kursen så den bliver nærmere til vinden.

 

Falde: At ændre kursen væk fra vinden.

 

Plat læns: Vil sige at sejle med vinden ret ind fra agten af. Bruges sjældent da det ikke giver maksimal udnyttelse af sejlene og dermed heller ikke den bedste fart.

 

Slør eller låringsvind: Vil sige at sejle med vinden fra en sektor mellem agter og tværs.

 

Halvvind: Vil sige at vinden kommer tværs ind. Formentlig den sejladsform, hvor skibets samlede sejlareal udnyttes bedst.

 

Bidevind: (udtales som dobbelt d) Vil sige at der sejles så tæt til vinden, som det er muligt. For Mejsens vedkommende vil det betyde, at man kan sejle med en kurs der er 40 grader til vindøjet.

 

Vindøjet: Den retning vinden den kommer fra.

 

Kovende: Er den manøvre hvor vinden bringes fra den ene halse til den modsatte, ved at udføre et drej væk fra vinden. Navnet siges at stamme fra at køerne på marken vender bagenden mod vinden når det blæser.

OBS: At lave en kovending med Mejsen er ikke ufarlig, idet skibet vender agterenden til vinden, og at vinden derfor vil slå bommen over fra den ene side til den anden. Er man ikke opmærksom på dette, vil man i værste fald kunne opleve havari ved at bommen simpelthen brækker. Derfor skal man, mens man laver sin kovending hale ind på skødet, således at bommen står midtskibs idet man går gennem vindøjet, således at bommen ikke har et slæk skøde, at slå over med.

 

Stagvende: Vil sige at ændre kurs fra den ene halse til den anden ved at dreje skibet op gennem vindøjet. At stagvende er mindre problematisk end kovindingen, og er meget hurtigere at udføre. Derudover taber man ikke så meget højde, som det er tilfældet ved kovendingen.

 

Luvgerrig: Betyder at skibet af sig selv søger op mod vindøjet, og at der skal anvendes permanent rorudslag mod læ, for at holde skibet  på kursen.

 

 OBS: Et skib skal helst være en anelse luvgerrig dels fordi det er nemmere at styre og holde på kursen. Men det må selvfølgelig ikke være det for meget, idet man så vil bruger uforholdsmæssigt mange kræfter på at holde skibet på kursen. Et andet og mere sikkerhedsmæssigt agument er, at et skibet luvgærrigt vil søge op i vinden, og herved tabe sin fart, hvilket kan betragtes som en sikkerhedsfaktor.

 

Læggerrig: Er det modsatte af luvgerrig, det vil sige, at der skal bruges permanent rorudslag mod luvvart, for at holde skibet på kursen.

 

Los: Fx at ”kaste los” betyder et man giver den pågældende tovende mulighed for at løbe ud, at den ikke et gjort fast.

 

Fire, slække, stikke, stikke småt: Betyder det samme, nemlig at en tovende bevæger sig bort fra naglen, men at den styres i et bestemt tempo af den der betjener tovenden. Forskellen mellem de forskellige udtryk er i princippet kun tempoet, som er højest for ”fire” og lavet for ”stikke småt”. Det er vigtigt, at man hele tiden har kontrollen over sin tovende, og der tages derfor normal tørn om en naglen. 

 

Stå: Betyder at man holder tovende stille, hvor den er.

 

Fast: Betyder at man låser tovværket i sin position med 3 tørn om naglen.

 

Hale: Kan udføres på mange forskellige måder, alt efter hvad der trækkes .

 

Brække: En tovende, dvs. en stopper af, mens en eller to brækker faldt ud, og kommer hurtig ind.

 

Højde: Betyder at der er trukket tilstrækkeligt i faldet. Dvs. at forliget på sejlet er trukket stramt.

 

Varsko: At man giver klarer og tydelige kommandoer for de manøvrer, der skal udføres. Dvs. at når der udstikkes en kommando, så gentager modtageren den givende kommando, dels for at sikre sig, at man har modtaget kommandoen, men også for at sikre sig, at man har forstået den korrekt.

 

Løbende gods:                 

 

 

 

 

 

 

Riggens opbygning

                      - Skitser kommer senere.....

 

 

Sejlene og rig: Vores tre forsejl  er fokken, klyveren og flyingjip har alle  de samme betegnelser, som er beskrevet på skitsen nedfor.

 

 

Vedligehold, maling m.m.

 

Bundmaling:

 

Skrogmaling lys/grå: Hempel, Farvolin Multicoat, Light Gray 19500

 

Skrogmaling grøn linje:

 

Rød dæksmaling:

 

Skrog indvendig: Skal ikke behandles.

 

Dæk: Træet består af egetræ og er en relativ lys træsort i sin ubehandlede form. Dækket er dog relativ mørk, da det er behandlet med en mørk bejs. Derfor er det vigtigt, at slibes dækket, således at der opstår lyse ubehandlede pletter, så skal pletten bejses inden den olieres. Bejsen kan pensles på, eller der kan anvendes en klud, hvorefter den overskydende bejs tørres af.                                              

 

Dæksolie: Textrol. Lyse ubehandlede pletter på dækket, skal først bejses som ovenfor beskrevet. Er det sket skal det behandles med olie. Oliens pensles på, således det fylder alle revner m.m. da det er vigtigt at træet mættes ordentlig. Det er dog vigtigt at olien ikke hærder op, hvorfor det efter at have været påført dækket aftørres igen. Alt efter temperaturen, kan olien ligge på træværket fra få minutter til timer. Så alt efter temperatur,  kan det være en god ide at tage et lille område af gangen.                                                      

 

Lakerede flader: Det er riggen, dækshuse lønning m.m. De behandles alt efter om det er:

                                           Ubehandlet: Klipper I fra Joton

                                           Behandlet: Ravilak fra Joton

 

Klæet, stående rig: Der findes på Mejsen stålwirer, der er beklædt med snor, der er viklet omkring wiren. Dette behandles med lapsalve som består af:

                                           - 1/3 vegetabilsk terpentin

                                           - 1/3 lindolie

                                           - 1/3 trætjære

Lapsalven kan dels pensles på, men man kan også dyppe en klud i lapsalven og gnidde det ind i klæningen. At anvende klud er den hurtigste måde at gøre det på. Ved dette arbejde skal bådsmandsstolen som oftest anvendes og det må ikke gøres i kraftig blæsevejr, dels pga. sikkerheden, men også fordi kraftig vind besværliggøre spild af lapsalven(tilsmudsning af dækket).

 

Skanseklædning indv: Den indvendige skanseklædning er ligeledes behandlet med lapsalve, se blandings forhold ovenfor. Ved behandling af den indvendige skanseklædning er det vigtigt, at eventuel grøn algebelægning er fjernet inden lapsalven med fordel pensles på.

 

Nagler, klamper: Disse behandles ligeledes med trætjære.

 

Motor og reservedele

 

Motornr.: 27006015-8

 

Gearkasse: Paragon C6-6230, P23L, Z7719L

 

Impeller: Johnson F53-9, 10-241, 40-1, RO2

 

Brændstoffilter: CAV 296

 

Fyringsfilter: 2000 mrk2, 20 mikroni

 

Oiliefilter: WGL 788

 

Kilrem: SPZ1212LW